8.000 vil have Føtex til at aflyse lukning
En underskriftsindsamling, der har til formål at få Føtex til at droppe lukningen af Føtex Food, har fået opbakning fra 7.000-8.000 borgere i Fredensborg.
Anders Helner, tidligere formand for Fredensborg By Handel og en af initiativtagerne til indsamlingen, har forsøgt at få et møde med ledelsen i Dansk Supermarked.
Han udtaler, at han aldrig i sine 30 år i Fredensborg har oplevet noget, der har givet så stor opmærksomhed som Føtex' beslutning om at lukke deres nye varehus.
Det rapporterer Frederiksborg Amts Avis.